Waldon Approach – non-verbal kognitiv træning
Geoffrey Waldon, engelsk neuropsykolog, udviklede Waldon Approach efter at have observeret mere end tusinde børn i alle aldre gennem en årrække. Han så, hvordan nogle bevægelsesmønstre gik igen hos neurotypiske børn og var fraværende hos børn, som senere viste sig ikke at være neurotypiske.
Waldon udviklede på den baggrund sin teori om, at bevægelser er med til at udvikle hjernen. Ved at træne disse bevægelser og derved fremkalde de sanseindtryk og neurofeedback, som hos neurotypiske børn sker automatisk, kan ikke-neurotypiske børns hjerner stimuleres til ligeledes at udvikle sig.
Her arbejdes med de helt grundlæggende kognitive funktioner som sammenligning, sortéring og matching, sekvensering samt øje/hånd-koordination.
Man kan sige at Waldon Approach danner bro mellem den motoriske og den kognitive træning, ved at benytte sig af elementer fra begge træningsformer.
Det særlige ved Waldon Approach er, at træningen foregår non-verbalt, og derved er træningen ikke afhængig af, at barnet har et sprog. Unge og voksne, der efter traume eller sygdom mister evnen til at tale, kan ligeledes træne efter denne metode.